“Svanen fra Tuonela”

I vores samfund må vi ikke være ulykkelige, svage eller lammede af sorg. Der er opstået en skærende kontrast mellem accelererende krav til personlig performance og effektivitet og det menneskelige behov for at blive rummet og grebet, når tab og kriser rammer. I denne artikel beskrives en særlig form for sorgpraksis, der bygger på musikkens potentiale til at skabe rum for at være ved, udforske og dele følelser og indre oplevelser relateret til forskellige typer af sorg. Artiklens forfattere praktiserer og forsker i den musikterapeutiske metode Guided Imagery and Music (GIM). GIM bygger på musiklytning og indre billeddannelse til særligt udvalgte klassiske stykker musik og i forskellige vignetter og to fyldige caseberetninger præsenterer vi betydningen af at validere, acceptere og være med sorgen. Et GIM-forløb som terapeutisk og kreativ sorgpraksis er en transformerende rejse, som kan åbne til et udvidet menneskeligt rum med plads til sorg og smerte, og som samtidigt kan vise vej til nyorientering og håb (med reference til tosporsmodellen). Artiklen uddyber hvordan musik som en kunstform, der udstrækkes i tid, kan spejle og favne den sorg, som ellers kan være vanskelig at udtrykke i ord.